Flotte resultater ved ungdoms DM 2022

0
73

I weekenden den 7.-8. maj 2022 drog 3 friske drenge, en træner og to mødre fra Gladsaxe Bordtennisklub afsted mod Ribe, hvor Ribe Fritidscenter dannede rammen om året Ungdoms DM i bordtennis.

Fra venstre: Erik, Mathias og Janus

Janus Bedsted (14 år) og Erik Høier (13 år) stillede op i kategorien Drenge Double og Drenge Single og Erik stillede herudover også op i Mixdouble med Nikoline Kure fra Amager Bordtennisklub.

Mathias Kirchhecher (12 år) stillede op i kategorien Yngre Drenge.

Alle drengene kæmpede bravt og fik samlet set både god erfaring og flere medaljer med hjem.

Erik vandt bronze i Drenge Single og Janus nåede til kvartfinalen og blev en delt nr. 5. I Drenge Double stillede Erik og Janus op sammen og vandt en flot bronzemedalje.

Erik og Nikoline gik hele vejen i Pige/Drenge Mixdouble og blev Danske Mestre – stort tillykke!

Mathias vandt en kamp i sin kategori, men kom desværre ikke videre fra puljespillet. Mathias er på vej frem og der er potentiale til stor og hurtig udvikling.

Godt trætte, men glade, kunne drengene vende tilbage til Gladsaxe, fyldt med gode oplevelser og masser af erfaring. En erfaring som uden tvivl vil bidrage positivt til den videre udvikling.