Guld til Gladsaxe – igen

0
63

Søndag den 22. maj 2022 var Mathias Kirchhecher fra Gladsaxe Bordtennisklub til HEP Cup i Ringe.

Mathias stillede op klassen Ungdom A, i både single og double. Han fik spillet en masse kampe og gik videre fra puljerne i både single og double.

I double stillede Mathias op sammen med Niels Clausen-Bruun fra Bordtennisklubben Triton. Det var debut for double-makkerskabet og det gik over al forventning. Drengene tog guldet i finalen og fik en fin pokal med hjem for deres flotte 1. plads.

I single blev det til flere gode og intense kampe og 2 af kampene blev afgjort i 5 sæt. Også i single endte det med guld til Mathias og en fin pokal.

Alt i alt et flot stævne af Mathias med gode resultater og gode point til ratinglisten, men også gode oplevelser. Mathias udtaler: ”Der var mange mennesker ved HEP Cup i Ringe og en god energi i hallen. Man mødte en masse nye mennesker og fik nye venskaber på tværs af klubberne”.

Stort tillykke til Mathias med de fine resultater og de nye venskaber.