Vi er glade for, at du vil være medlem i Gladsaxe Bordtennisklub, og byder dig hermed velkommen til mange sjove timer med god motion og godt kammeratskab.
Klubben har hjemmehørende på Gladsaxe Stadion, Gladsaxevej 200, 2860 Søborg, hvor vi spiller på 1. sal på den gamle tribune – ud mod kunstgræsbanerne.
Vi plejer at lade nye medlemmer spille og prøve det af et par gange inden vi indmelder “officielt” (altså gratis prøvetimer). Medbring helst t-shirt, korte bukser og indendørssko – vi har lånebat til de første gange.
Man ansøger om medlemskab af GBTK ved at oprette sig selv som medlem via Holdsport portalen ved at benytte nedenstående link og udfylde med korrekte data – det tager 1 minut.
Husk foroven til venstre, at anføre hvilket hold det drejer sig om. For nye ungdomsspillere vil det oftest være “Prøvehold ungdom” og for nye seniorer vil det oftest være “Senior motionist”.
Når du er registreret, og vi har din mailadresse vil du løbende få tilsendt informationer om aktiviteter, stævner osv..
Registrer dig som medlem via dette link
Betalingsoplysninger
Når du har udfyldt indmeldelsesdetaljerne under menupunktet “Bliv medlem” (Holdsport), vil du få en bekræftende mail, med informationer om procedure for kontingentbetaling. Man kan betale med både kreditkort og Mobile Pay (23 29 24 98), men ikke med alm. bankoverførsel.
Kontingentsatsen er for en hel sæson, men vil blive reduceret successivt afhængig af antallet af måneder der er tilbage i sæsonen. Normalt går sæsonen fra august til juni det følgende år.
Din betaling vil i første omgang gå til Holdsport, som derefter sætter pengene ind på klubbens konto.
Vores samarbejde med Holdsport er ret nyt, så der kan opstå lidt udfordringer, som vi håber på jeres tålmodighed med.
Alle andre betalinger til klubben, end kontingent, kan overføres til klubbens bankkonto:
Gladsaxe BTK’s Bankkonto: reg. 1551 konto 08102317
Gladsaxe BTK’s CVR nr.: 29658250
Årskontingent 2022/23
Kategori | Priser |
---|---|
Ungdom (7-18 år) | |
Begynder | 1.250 kr. |
Øvede og holdspillere | 1.500 kr. |
Senior (+18 år) | |
Senior holdspiller | 1.500 kr. |
Licens for holdspiller (19-59 år) | 250 kr. |
Senior motionist | 1.000 kr. |
Indmeldelsesgebyr (for ungdomsmedlemmer inkluderer det en spilletrøje) | 100 kr. |
60+ (kun dagspillere) | 500 kr. |
Passive medlemmer (spiller ikke og har ikke licens) | 100 kr. |
Udmeldelse og tilbagebetaling
Kontingentet er bindende for hele sæsonen og tilbagebetales ikke, uanset årsag. Udmeldelse foretages skriftligt via mail til klubbens kasserer.