Flot fremmøde til Hillerød FredagsCup

0
542

Fredag den 28. oktober 2022 var 5 friske seniorer til Hillerød FredagsCup i Frederiksborg Hallen (ved Royal Stage) i udkanten af Hillerød.

Det blev en hyggelig fredag aften med deltagelse i 3 ud af 4 rækker:
B-rækken: Nicolai
C-rækken: Oskar
D-rækken: Flemming, Torri og Pernille

Torri vandt B-slutspillet i række C – tillykke til Torri!

Hillerød har kørt konceptet i en årrække og før Corona hed det Hillerød FredagsGrandprix. Efter et par års pause er det nu tilbage under navnet Hillerød FredagsCup. Stævnet er for seniorer (+18 år) og er planlagt som et grandprix med 4 spilledage fordelt over hele sæsonen – 2 i efteråret og 2 i foråret, men man behøver ikke deltage hver gang. Stævnet på hver enkelt spilledag afsluttes med præmieoverrækkelser. Den 4. gang kåres også vindere af det samlede granprix. Stævnet er inkl. dagens ret i cafeen, hvor man sidder og hygger med de andre spillere i ens pulje, når man har spillet de indledende puljer færdige! Efter maden inddeles alle rækker i A- og B-slutspil, så uanset om man har tabt alle sine kampe i puljen før maden, så er man sikker på mindst én kamp efter maden, når slutspillet starter.

Man mødes 17.15 i hallen til indskrivning og man fordeles i A, B, C og D rækker efter hvem der er tilmeldt. Der er altså ikke faste ratingintervaller, men i stedet tages der hensyn til, at der skal være cirka lige mange spillere i hver række.

Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål, så hiv fat i en af dem der var med. Du kan også bare tilmelde dig næste dato allerede nu – der er åbent for tilmelding på bordtennisportalen.