Som nyt medlem byder Gladsaxe Bordtennisklub dig velkommen, hvad enten du overvejer, om bordtennis skal være din nye sportsaktivitet, eller du allerede er bordtennisspiller.
Klubben tilbyder mange muligheder for sportslig udfoldelse for unge, seniorer, oldboys, motionister og 60+.
Udover træningen deltager GBTK sæsonen igennem i pointstævner (for ungdoms-nybegyndere), holdturneringer (for de lidt mere øvede seniorer og ungdomsspillere), samt forskellige stævner rundt omkring i landet.
Derudover står ungdomsudvalget for forskellige hyggelige og fornøjelige arrangementer i løbet af sæsonen heriblandt weekendovernatninger, træningsweekend, juleturnering og afslutningsturnering m.v.
Har du spørgsmål om klubben, er du velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen.
Det gode trænings- og klubmiljø
- starter ved træningen i klubben
- begynder med din egen indstilling og attitude
- afhænger af, om du tager ansvar for din træning og tager det seriøst (lytter til træneren, kører øvelser osv.)
- udvikles positivt, hvis du er en god træningspartner – uanset medspillers niveau
- blomstrer, hvis man hjælper til at skabe et godt miljø og sørger for at alle trives i klubben. Har vi det sjovt og rart sammen, og taler med alle, så bliver man i længere tid i klubben
Husk at vi alle har et ansvar for, at det er sjovt og udviklende at komme i Gladsaxe Bordtennisklub.