I Gladsaxe BTK er man seniorspiller fra man er fyldt 18 år til man fylder 60 år. Hvis man betaler som senior kan man dog stadig deltage i seniortræningen, selvom man også er på 60+-holdet. Ligesom man også kan deltage i holdturneringen, hvis man har mod på det.
Senior motionist
Som senior motionist spiller man primært mandag og onsdag aften. Se Træningstider. Der er plads til alle uanset niveau.
Onsdag aften er særligt god for begyndere, da vi her har træner på, som hjælper medlemmerne med at blive bedre ved bl.a. at gennemføre øvelser. Begyndere er dog også meget velkomne om mandagen, hvor vi ofte er flere der spiller og hvor der også ofte kommer informationer om fx stævner og holdturnering.
Ønsker du at starte med at spille bordtennis kan du bare møde op eller du kan kontakte bestyrelsesmedlem Torben Lang (26 43 64 65/torben@guldagerlang.dk), så vi ved du kommer. De første par gange du spiller, betragter vi som prøvetimer og du vil kunne låne et bat i klubben. Læs mere på siden Bliv medlem.
Senior holdspiller
Er man let øvet bordtennisspiller og kender de gængse regler, kan man spille med i holdturneringen.
Gladsaxe BTK har, i sæsonen 2022-23, følgende hold:
– 1 hold i 3. division
– 2 hold i serie 3
– 1 hold i serie 4
Ønsker du at spille holdturnering kan du kontakte bestyrelsesmedlem Torben Lang – 26 43 64 65/torben@guldagerlang.dk.