Ungdom

Det vigtigste er naturligvis, at ungdomsmedlemmer har det sjovt og rart i klubben og i samværet med de andre spillere, men selvsagt forsøger vi samtidig at hjælpe alle til at blive bedre bordtennisspillere og udvikle den enkeltes teknik og motorik. Bordtennis er en både teknisk og fysisk krævende sport, som kræver træning og tålmodighed for at blive rigtig god. Alle ungdomsmedlemmer er velkomne til at træne en eller flere gange ugentligt – efter interesse og øvrige ugeaktiviteter. Se oversigten over træningstider eller spørg trænerne hvilket hold du passer ind på.

Vi har altid 2 trænere på til samtlige ungdomshold.

Vi har 3 ungdomshold:

Begyndere træner mandag kl. 16.30-ca.17.45 samt onsdag kl. 16.30-18.00. Der kan du få en snak med trænerne og prøve at træne med 1 eller 2 gange for at se, om bordtennis er noget for dig, inden du melder dig ind i klubben.

Øvede træner mandage kl. ca.17.45-19 samt torsdag kl. 17-18.30. Fredag efter nærmere information og invitation.

De bedste ungdomsspillere træner tirsdag kl. 18.30-20.30

Pointstævner (ungdom begyndere)
For nye og uerfarne spillere afholdes der på Sjælland en turnering, som går over 5 – 6 lokalstævner samt et finalestævne. Det er en turnering, hvor begyndere får kamperfaring og lærer spillere fra andre klubber at kende.
Det er dog en betingelse, inden du starter til pointstævner, at du kender de mest elementære bordtennisregler, og at du selv kan tælle point. Læs mere om pointstævnerne her: Pointstævner.

Holdturnering (hvis du har spillet i 1-2 år)
Holdturneringen for både ungdom og senior starter primo/medio oktober. Ungdomsspillerne bliver orienteret i september om tilmelding. Hvis du vil spille på hold forventer klubben, at du vil spille på holdet hele vinteren, og at dine forældre vil hjælpe med det praktiske, fx transport til 2-3 udekampe.

Stævner (fri tilmelding for alle)
Det er spændende at deltage i stævner, hvor du møder spillere fra andre klubber og udvikler dit spil. Trænerne hjælper dig gerne med vejledning og råd om deltagelse. Se også på vores opslagstavle, hvor du finder indbydelserne og tilmeldingslisterne, som du kan skrive dig på. Alle ungdomsmedlemmer vil løbende blive orienteret om stævner og tilmeldingsmuligheder. Tal også med trænerne. Eller brug selv Bordtennisportalen.

For ungdomsspillere vil det være fornuftigt også at tale med forældre om tilmelding, da der er tilmeldingsgebyr og transport til og fra spillestedet. I praksis forsøger man at deles om kørslen.

I indeværende sæson (2022-23) yder klubben ekstra tilskud i form af betaling af tilmeldingsgebyr til 1 række ved udvalgte stævner. 

Forældreside
Som forælder bruges sandsynligvis masser af ressourcer og tid på at på at hente og bringe, støtte, glædes over sejre og bygge op efter nederlag. Men hvordan bakker man bedst op om et barn eller en ung, der er bidt af bordtennis?

Bordtennis Danmark har lavet en informationsside, som giver masser af god information og en guide til oprettelse på Bordtennisportalen, som er stedet hvor man kan se resultater, tilmelde sig stævner og meget andet. Vi anbefaler at man opretter en konto, og holder sig orienteret via Bordtennisportalen (link nedenfor).

Forældresiden:
Bordtennis Danmarks forældreside

Bordtennisportalen:
Bordtennisportalen

Som forælder er man også altid velkommen til at spørge trænerne til råds.

Kontakperson for ungdom: Lars Høgsberg (26 17 10 39/lars@hoegsberg.com).